Roquefort er på grund af sin fyldige smag god som dessert med lidt sødt, evt. kvædegelé, eller tørrede frugter som figner eller abrikoser. Osten passer også godt i dressinger eller skåret i tern i salater.
Osten er oprindelig rund, og er herefter udskåret som et stykke lagkage. Den har fine karakteristiske blåskimmel marmoreringer fordelt i hele osten. Den har en ren smag, som er salt og forskellig fra mælkens sødme. Ostemassen er fugtig og smuldrende og bør udskæres med en opvarmet kniv. Osten smelter i munden og efterlader en eventyrlig smag af skimmel og salt.
Efter at skimlen har udviklet sig i brødet i 70 døgn fin- deles dette og drysses over den friske ostemasse, hvor den så videreudvikles i Roquefort osten. Som andre blå oste prikkes osten, således, at den blå-grønne skimmel inde i osten tilføres ilt og udvikler sig optimalt. Roquefort er fremstillet af upasteuriseret fåremælk, der gør den til en helt speciel raffineret smagsoplevelse.