En eventyrligt passioneret kaffefarmer fra Åbenrå, Christian Jebsen, har sin egen kaffefarm i Tanzania. I Danmark er han landmand – i Tanzania er han kaffefarmer. Omkring Ngoro Ngoro krateret i det nordlige Tanzania finder man et af de mest spektakulære naturområder i verden, der byder på en unik blanding af fantastiske landskaber, smukt dyreliv og fascinerende kultur. Her har Shangri-La Estate en enestående placering og farmen og de ansatte føler derfor et særligt ansvar overfor det miljø, der omgiver dem. Derfor arbejder de også på at bevare – og endda udvide – urskoven i deres Forest Tree Nursery. I denne forbindelse har de skabt korridorer til elefanter og andre dyr.
Ved Ngoro Ngoro-krateret i det nordlige Tanzania, gror kaffetræerne på skråninger, hvor de vokser i skyggen af de naturligt voksende træer. Hos Christian og Shangri-La Estate benytter man stadig de gamle traditioner for kaffeproduktion, som går mere end 100 år tilbage. De røde kaffebær plukkes med håndkraft af de dygtige lokale ansatte. Kun de røde, og allermest fuldmodne bær bliver brugt. Frugtkødet fjernes og bønnen vaskes i en proces, hvor det bløde vand fra skovene rundt om Ngoro Ngoro-krateret anvendes. Dette er én af hemmelighederne bag den naturlige, milde smag i kaffen. Fermenteringsprocessen bliver nøje overvåget i alle trin. Dette gøres for at sikre, at produktet opfylder de højeste kvalitetskrav.
Vi kan takke den frugtbare vulkanjord i 1800 m højde for, at vores kaffe er lige så unik som det sorte næsehorn, der lever i Ngorongoro-krateret ikke langt fra farmen. Derfor pryder kraterets våbendyr også vort logo og kaffen har fået navnet Kifaru (Swahili for næsehorn) Da vi ser det som vores fornemste opgave at tage vare på Afrikas fantastiske natur og støtte den lokale befolkning, har vi fået vores farm certificeret af Rainforest Alliance, et amerikansk miljømærke, der viser, at der er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn under produktionen. Det truede næsehorn, Kifaru, minder os hele tiden om, hvor vigtigt det er med en nænsom tilgang til naturen og verdens ressourcer.
Kaffen er en solid og utrolig god top-kvalitet kaffe med en fuld krop og en unik supplerende smag af røde bær.