Burch Family Wines er Vestaustraliens største familieejede og familiedrevne vingård. De er kendte over hele verden for deres særligt elegante og afbalancerede ”terroir” vine, der afspejler Australiens unikke vinområder. Burch Family Wines har to etablerede vingårde i det vestlige Australien hhv. Margaret River og Denmark, som ligger inden for appellationen ”Great Southern”.
Burch Family Wines er en del af sammenslutningen Australia’s First Families of Wine (Australiens første vinfamilier). Initiativet har til formål at profilere australsk vin til resten af verden ved at fremhæve deres høje kvalitet og mangfoldighed. Sammenslutningen blev etableret i år 2009 af et kollektiv på 12 af Australiens førende vinproducerende familier, der tilsammen repræsenterer 16 forskellige vinregioner og i alt 48 familiegenerationer, som tilsammen har i alt 1200 års erfaring. Vinmarkerne strækker sig over 5.000 hektar.
Great Southern ligger i det vestlige Australien og tæller for hele Australiens største vinregion. Great Southern er opdelt i fem geografisk indikerede vinkommuner heriblandt Denmark. Denmark er kendt for at producere terroir vine af høj kvalitet. Området er Vestaustraliens køligste område og minder klimamæssigt meget om Margaret River.
Vin – produktion
”Flint Rock” vinen hører til serien af regionale vine, som er produceret med det formål at repræsentere og fremhæve de komplekse karakterer fra Great Southern området. Navnet ”Flint Rock” er indbegrebet af den fine mineralske struktur og smagfulde elegance, der opstår i nogle af de ældste og forvitrede vinmarker i området. Druerne til denne Pinot Noir kommer fra områderne Mount Barker og Porongurup og tæller for nogle af de få anerkendte vinområder i Great Southern. De ligger på syd- og nordvendte højderygge i 285 – 370 m højde. Vinstokkene er lavtydende og der høstes derfor kun små afgrøder hvert år – og altid manuelt.
I et forsøg på at udvikle en levende og kompleks vin har man implementeret mange forskellige teknikker i fremstillingsprocessen. Før selve gæringen, ligger mosten delvist til kold udblødning, hvor man trækker farve og aroma ud af skallerne uden at få for mange tanniner med ud i mosten. Det giver et ekstra løft til vinen i sidste ende. Derudover ligger druerne delvist i hele klaser op imod gæringen, hvilket tilfører vinen en ekstra dimension af kompleksitet. Herefter presses vinen, som får lov at stabilisere før den overføres til franske egefade. Her lagrer vinen på små og store fade i hhv. nye og brugte udgaver. Vinene gennemgår også her den malolaktiske gæring og forbliver i 7 måneder i egefadene. Vinen filtreres inden den tappes på flaske.
Denne Pinot Noir udtrykker den ægte druekarakter og området den kommer fra.
Farven er flot lys rød. Duften i glasset byder på pocherede rabarber og røde kirsebær krydret med lidt sød krydderi og skønne modne jordbær. Her er masser af smag og krydderi i en harmonisk og kompleks sammensætning med små mineralske hints, der ebber ud i en flot, lang afslutning.
Prøv den lækre Pinot Noir sammen med grillet lam krydret med frisk timian eller til en tunsteak med soya-sauce.