McLaren Vale byder på atypiske Shiraz-vine, der slipper den tunge og peber-prægede stil, man ellers ofte forbinder med australsk Shiraz. Her er det Kangarilla Road, der har skruet druerne sammen til en rigtig dejlig vin, der virker en smule underspillet og lidt lettere end de klassiske Barossa-Shiraz-vine. Jeg er ret vild med stilen, men man skal være klar over, at her er tale om Shiraz, der er vokset på lidt højere beliggende vinmarker, og som derfor ikke har den samme tyngde, som flertallet af sydaustraliere. Her er mere friskhed og bid – og mindre saft, bulder, brag og mørke frugter.
- Vinhus: Kangarilla Road
- Flaskestørrelse: 75 cl.
- Område: McLaren Vale
- Land: Australien
- Druesort: Shiraz
- Fadlagring: 16 mdr.
- Serveringstemperatur: 15-17 °C
- Alkohol: 14,5%
- Drikkemoden: Nu og 10 år frem fra høståret
- Anbefales til: Roastbeef, oksekød på grillen, ost