I 1961 overtog Santiago Achurra Larrain vinhuset Viña Requingua, og siden er det gået stødt og roligt fremad med at forbedre kvaliteten. De har vundet mange priser og er repræsenteret i over et dusin lande. Viña Requingua råder over 1000 hektar jord hvoraf de 500 hektar er tilplantet med Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenere, Syrah, Sauvignon Blanc og Chardonnay. De resterende 500 hektar tilhører små vinbønder, som Requingua opkøber druer fra.
Beliggenheden midt i landet mellem Stillehavet og Andes-bjergene giver kølige vinde ind over markerne. Det betyder længere og mere harmonisk modning af druerne, hvilket i sidste ende giver bedre balancerede vine.
Gul og med et gyldent strejf. Tæt pakket næse af lemon, ananas, vanilje og lidt mineralske toner. Skøn fed og cremet i munden, hvor der sluttes herligt af med lidt moden eksotisk frugt og smørtoner. En gennemført og indsmigrende Chardonnay i perfekt balance. En vin man falder pladask for med det samme!
Server vinen ved 7-8°C til pastaretter med fisk eller rejser. Vinen har så meget pondus, at den sagtens kan bære en krydret kyllinge- eller svineret.