Garvesyre/tanniner i vin.

Først kan vi starte med at slå fast, at garvesyre og tanniner er 2 forskellige ord for samme ting.

Det er dog nemmest at anvende ordet tanniner, da man så ikke kommer til at forveksle vinens syre med garvesyre, hvilket er 2 forskellige ting. Du har altså almindelig frugtsyre (fra druens kød) og tanniner (fra druens skal, kerner og stængler).

Frugtsyrens almindelige karakteristika holdes altså ude af nærværende afsnit, mens vi kigger på tanninerne/garvesyren. Omkring en lille kvart million danskere kan ikke tåle garvesyre/tanniner. 3/4 dele af de ramte er iøvrigt kvinder. Symptomer som hovedpine, migræne, kvalme og utilpashed er registreret efter indtagelse af vin hos en række danskere.

Som det står ovenfor, så kommer tannin/garvesyre fra skal, kerner og stængler, hvorfor man ikke finder betydningsfulde mængder af tannin/garvesyre i hvidvin. Det skyldes, at man ved fremstillingen af hvidvin ikke anvender skaller, kerner og stængler. Skallerne anvendes ikke, da disse normalt bruges til farveudtræk (rødvin). Stænglerne undgås helst i både hvidvins- og rødvinsproduktion.
Netop af denne årsag kan man kun lave rødvin på blå druer, mens man kan lave hvidvin på både grønne og blå druer, da selve druekødet er farveløst. Skallen giver altså farven i vinen.
Hvis du ikke kan tåle tanniner/garvesyre, så kan du anbefales at drikke hvidvin. Mængden af garvesyre/tanniner er nemmelig ubetydelig!

Garvesyre/Tanniner kan også komme fra træstavene i de fade, som man oftest anvender til at lagre rødvin i. Derfor skal du lige undgå de hvidvine, hvor der er fadlagring i fremstillingsprocessen – for en sikkerheds skyld.

Der findes ganske enkelt ikke rødvin uden garvesyre/tanniner, da rødvinen ville blive flad og uegnet til at drikke. Garvesyre/tanniner er tilmed også med til at sikre rødvinens holdbarhed/lagringsevne.

Garvesyre er i grunden et sjovt ord, eller er det? Nej, det er faktisk meget rammende, for garvesyre kan netop bruges til at garve skind (noget større mængder end i vin :-))
I rødvin findes der ½ til 3 gram garvesyre.

Garvesyre/tanniner er den komponent i vinen, du faktisk kan smage eller kende som synderen, der bider i gummerne og tørrer slimhinderne ud.
Som bruger vil nogle gerne have rødvine, hvor indholdet af garvesyre/tanniner er minimal. Indholdets størrelse afgøres af druetype, fremstillingsmåde, årgang og alder på vinen.
Vil du ned i mængden af garvesyre/tanniner, så skal du vælge ikke-fadlagret rødvin – gerne med alder. Sidstnævnte skyldes, at tanninindholdet falder, som vinen ældes.
I fremstillingen af kvalitetsrødvine har producenten oftest gjort et meget stort stykke arbejde for, at alle stængler er frasorteret. Det er vigtigt, da disse er en stor synder for garvesyre/tannin indholdet.

Hvis du ønsker dig en rødvin, hvor indholdet af garvesyre/tanniner er lavt, så er druen Merlot velegnet. Også Gamay druen, der bruges til Beaujolais er glimrende med sit lave indhold. Modvægten er f.eks. Cabernet Sauvignon, der er meget rig garvesyre/tanniner. Nebbiolo har også meget garvesyre/tanniner.