Hvad drikker man til ost

Ostebord

Til alle anledningerne passer ost ind, året rundt. - SE HVAD VI ANBEFALER UNDER TILBEHØR TIL OST

Ost er et af de eneste festmåltider, der kan serveres på en time. Derfor er ostebord den perfekte løsning. Gæsterne vil nyde oplevelsen af de autentiske oste med god smag, flotte udseende, forskellige dufte – og ikke mindst de spændende historier bag ostene.
Hvad drikker man til hvilke oste?
Ost og øl
Ost og øl kan også være en spændende kombination. Øl har en lethed, en grad af bitterhed og komplekse karamelagtige aromaer. Og det komplementerer ostens tyngde på en yderst raffineret måde. Kulsyren i øl renser smagsløgene og er derfor med til at højne smagsoplevelsen af de forskellige oste.

Tommelfingerregler til at matche ost og øl:
• Milde oste passer til lette øl, for eksempel hvedeøl
• Jo større styrke osten har (fedtprocent og smag), desto højere alkoholprocent og aroma skal øllen have
• Øl med smag af frugt og bær passer generelt godt til ost

Se her hvilke slags øl passer til hvilke oste:
Hvidskimmeloste: Hvedeøl og stærke pilsnertyper
Gule, faste oste: Kraftige øl som bock, lagerøl, hvedeøl og rug øl
Rødkitoste: Abbey Beer (stærk ale), Brown Ale (sødlig) eller India Pale Ale (bitter og humlesmag)
Gedeoste: Mild Ale (tyndere ale med sød og karamelagtig smag), Weisse (tyndere hvedeøl), Wit (frugtagtig belgisk hvedeøl) eller rug øl
Blåskimmeloste: Porter, barley wine (kraftig øl, serveres ofte i vinglas) eller stærke pilsnere

 

Ost og vin

De fleste foretrækker rødvin til ost. Men oftest passer hvidvin bedre. Man vil nok aldrig kunne finde en vin, der passer optimalt til samtlige oste på bordet. Tænk derfor på flere vine til ostebordet, selv om du måske ikke serverer en vin per ost. Besværet lønner sig: Det giver en langt større smagsoplevelse, når ost og vin spiller optimalt sammen

• Jo mildere osten er, jo mildere skal vinen være
• Jo kraftigere osten er, jo mere fyldig kan vinen være
• Salt og sødt er godt (sød hvidvin/portvin til blåskimmelost)
• Server en til to vine
• En italiensk Ripasso vin er et godt bud, hvis du serverer en vin til alle oste

Her er nogle eksempler på en god kombination af oste- og vintyper:

• Hvide oste: En let Chardonnay-hvidvin eller en let rødvin.
• Gule oste: Kraftige Chardonnay-hvidvine eller rødvine fremstillet af Pinot Noir druen, eller italienske Ripassovine
• Røde oste: En ekstra god Beaujolais-rødvin
• Gedeoste: Hvidvine fremstillet af druen Sauvignon Blanc eller Sancerre hvidvin
• Blå oste: En kraftig og let sødlig hvidvin fra Alsace, så som Pinot Gris eller Gewurtztraminer. Men en god portvin er også et godt valg


Tilbehør til oste

 
Druer, dadler, honningristede nødder, crissini, gourmetknækbrød, diverse chutney´s, sherrysirup med rosiner, æblegelé, oliven m.m.
Ingen produkter fundet.

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Dankort, Visa/Dankort

Åbningstider

Åbningstider:

Mandag til fredag

kl. 10.00 til kl. 17.30

Lørdag
kl. 10.00 til kl. 14.00